Spar tid på aftensmaden og bestil måltidskasser online

bestil måltidskasser online

Simple Feast Måltidskasser

Simple Feast Måltidskasser er bæredygtig middagsmad leveret til din dør. Færdiglavet økologisk mad, vegetarisk eller vegansk, som bare skal opvarmes.

Simple Feast Måltidskasser er den mest konsekvente leverandør af økologi og bæredygtig mad, når du ønsker færdiglavet middagsmad leveret til døren. Du vælger mellem tre typer kasser, enten måltidskassen særligt henvendt til familier, eller kassen med de mere eksotiske opskrifter, eller kassen med simremad. Alle måltider er tilberedt udelukkende af økologiske råvarer, langt overvejende vegetabilske.

Sundt, bæredygtigt og enkelt

Hos Simple Feast drejer det sig dels om at levere sund og bæredygtig kost, dels gælder det om at gøre det så enkelt som muligt. For de to måltidskasser Family Feast og Green Feast skal du blot vælge, om du vil have vegetarisk eller vegansk mad. Måltidskasserne indeholder altid 3 måltider, altså mad til tre dage, så for at afslutte din bestilling skal du kun angive, om du ønsker måltidskasse til 2-3 personer eller til 4-5 personer. Den enkle proces ved bestilling er en del af det grundlæggende koncept.

Kort tilberedningstid

Tilsvarende gælder det, at Simple Feast Måltidskasser leverer færdiglavede middagsretter, som i princippet blot skal opvarmes. Dette gælder især for modellen med simremad, Comfort Feast, hvor du på 10 minutter har maden klar. Tilberedningstiden for maden i de to andre typer kasser ligger på omkring 10-15 minutter.

Family Feast

Family Feast er måltidskassen målrettet børnefamilierne. Et eksempel på en ugemenu her kan være: Vegetabilsk Lasagne, Vegetabilsk Gryderet, Vegetabilsk Shawarma i pitabrød. Vælger du vegetabilsk måltidskasse, må du være opmærksom på, at der kan være brugt æg og mælkeprodukter i maden.

Green Feast

Green Feast er måltidskassen med mere eksotiske indslag, såsom Tagine og Tabouleh, Trofiepasta all’ arrabiata og Chermoula-bagt courgette. Et eksempel på en ugemenu her. Igen er middagsretterne tilberedt udelukkende af økologiske ingredienser, og konsekvent af vegetabilske råvarer for den veganske variant.

Tilbud: Den 5. måltidskasse er gratis

Disse to typer måltidskasser koster det samme, uanset om du vælger Family Feast eller Green Feast, og om du vælger vegetarisk eller vegansk. Kasser til 2-3 personer koster 545 kr., og kasser til 4-5 personer koster 845 kr. Hertil kommer fragt på 50 kr. I øjeblikket er der tilbud, så du ved oprettelse af abonnement får den 5. måltidskasse gratis. Men det kræver altså, at du hænger på og betaler de første fire kasser.

Comfort Feast

For den tredje type måltidskasse, Comfort Feast, gælder det, at du kan vælge mellem enten 4 eller 8 glas med simremad. Hvert glas indeholder mad nok til 2-3 personer, til tre personer især, hvis du serverer tilbehør som for eksempel ris til simremaden. Maden har i uåbnet glas holdbarhed på mindst 3 uger.

Kvalitet koster

For Comfort Feast tilbydes kun en vegetarisk model, så veganerne må springe over her. Prisen for 4 glas er 599 kr., for 8 glas er prisen 1.099 kr. Det kan lyde af meget, men dels er der som nævnt mad til 2-3 personer i hvert glas, dels skal det huskes, at alle ingredienser er økologiske og af bedste kvalitet.

Levering ugentlig eller månedsvis

Leveringen foregår en gang ugentlig for Family Feast’s og Green Feast’s vedkommende. Comfort Feast leveres en gang om måneden. Måltidskasserne leveres i bæredygtig emballage, hvor maden er nedkølet, så den kan holde sig nogle timer i kassen. Du behøver derfor ikke være hjemme ved levering.